Modelfoto

Modelfoto

Taxakunde trak 20 cm lang kniv:

"Kom med pengene!"

Taxachauffør måtte aflevere sine penge til kunde, som trak en 20 cm lang kniv fra inderlommen

Det plejer at være kunden, der betaler for at køre med taxa, men det kan åbenbart også gå den anden vej og være chaufføren, der skal betale for turen.
Det skete for en århusiansk taxachauffør, der i går aftes kl. 19.35 samlede en kunde op på Banegårdspladsen. Kunden satte sig på forsædet og snakkede med chaufføren på turen til Engtoften i Viby, men da taxaen 12 minutter senere nåede frem til destinationen, viste kunden sig fra en mindre sympatisk side.
Da han skulle til at betale, trak han en 20 cm lang kniv op ad inderlommen og truede taxachaufføren til at udlevere sin pung med ordene:
"Penge og pung."
Taxarøveren talte gebrokkent dansk og beskrives som en mand med en anden etnisk oprindelse end dansk, muligvis østeuropæisk. Han var ca. 170 cm høj, tæt til kraftig af bygning, arret i ansigtet og iført mørkt tøj og mørk hue.
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner på tlf. 8731 1448.

null

Publiceret 08 December 2010 13:30