De tre børn blev dræbt af deres far i hans hjem i Birkerød. Foto: Martin Warming

De tre børn blev dræbt af deres far i hans hjem i Birkerød. Foto: Martin Warming

Birkerød-tragedien:

Farvel mine elskede børn

En mor fra Nordsjælland må på fredag stede sine tre børn til hvile efter den ufattelige tragedie i Birkerød i sidste uge

Af
Martin Warming

Martin Warming

En forælders værste mareridt bliver til virkelighed for en nordsjællandsk mor, når hun på fredag må tage afsked med sine tre børn på henholdsvis to, otte og ti år, der stedes til hvile fra Gammel Holte Kirke klokken 11.

De tre børn blev dræbt af deres far natten til onsdag i sidste uge i hans hjem i Birkerød.

I en dødsannonce i Politiken i dag skriver moren: "Vi tager afsked med mine tre elskede børn".

Børnenes mor, der har været skilt fra faren i et par år, alarmerede politiet onsdag morgen klokken 5.13, fordi hun var bekymret for børnene. Da politiet ankom til adressen i Birkerød, fandt man de tre børn dræbt.

Alle var angiveligt skudt med et gevær, og den 44-årige far havde efterfølgende forsøgt at tage livet af sig selv, men det lykkedes ikke.

Det vides endnu ikke, hvad der var årsag til, at faren valgte at slå sine tre børn ihjel, og han er blevet varetægtsfængslet i fire uger på en psykiatrisk afdeling.

Moren til de tre dræbte børn indrykkede onsdag en dødsannonce i blandt andet Politiken. Foto: Martin Warming

Moren til de tre dræbte børn indrykkede onsdag en dødsannonce i blandt andet Politiken. Foto: Martin Warming

null

Publiceret 16 February 2011 09:51

SENESTE TV