Hjemmerøveri:

90-årig kvinde væltet omkuld og tævet af to drenge

Af
Af Christina S. Johansen

Mens én dreng gennemsøgte en 90-årig kvindes lejlighed, holdt en anden kvinden for munden og sparkede til hende. Forinden var den 90-årige kvinde blevet væltet omkuld, da de to drenge tvang sig adgang til hendes lejlighed.
Denne scene udspillede sig i går klokken 19.51 på Louisevej i Brabrand.
Tidligere på aftenen havde de to drenge, som er af anden etnisk herkomst end dansk, banket på døren hos den 90-årige kvinde og bedt om penge til en indsamling til støtte for Afrika. Kvinden afslog, og drengene forsvandt igen. Men senere vendte de imidlertid tilbage, og da kvinden forsøgte at lukke døren for dem, trængte de ind i lejligheden.
Drengene forlod stedet uden at få noget med sig. Der er intet signalement af gerningsmændene, men den ene af drengene bar en hvid kalot. 
Eventuelle oplysninger om hændelsen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 8731 1448 eller 114.
 



null

Publiceret 04 August 2011 10:16

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV