46-årig mand fulgt til hæve-automat af betjente for at hæve penge til taxa-regning han løb fra. Arkivfoto

46-årig mand fulgt til hæve-automat af betjente for at hæve penge til taxa-regning han løb fra. Arkivfoto

Politiet tvang voldelig taxa-kunde til at hæve penge

Voldsmand ville flygte fra taxa-regning men blev gaflet af politi og tvunget til at betale chauffør

Køreturen fra København til Stenbjerg i hjembyen Helsinge med en taxa blev tilsyneladende lidt for dyr efter en 46-årig mand´s smag, for han smak chaufføren en på hovedet, og stak derefter af fra regningen, oplyser Nordsjællands Politi søndag.

Voldsmand fundet af hunde-patrulje

Den forslåede taxa-chauffør anmeldte klokken 03.44 søndag morgen den flygtede, voldelige kunde til politiet, der sendte en hunde-patrulje ud for at lede efter manden.

Hundene snusede sig frem til den undvegne voldelige taxa-kunde, der havde søgt tilflugt i et legehus i nærheden, oplyser vagtchef Henrik Rasmussen til Lokalavisen.dk

Måtte hæve penge til chauffør

Den 46-årige blev sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244, der omhandler simpel vold, og for at løbe fra regningen.

"Vi fulgte derefter den 46-årige mand til den nærmeste hæve-automat, hvor han måtte hæve penge til taxa-chaufføren," fortæller vagtchefen.

null

Publiceret 04 December 2011 13:17