Somalisk mand tævet med trækæp i racistisk overfald

Af
Søren Bjerg Nielsen

En 50-årig somalisk mand blev tirsdag klokken 15.23 fuldstændig umotiveret tævet med en trækæp på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.
Den 50-årige kom gående fra Bazar Vest mod Janesvej, da han går forbi to arabisk-udseende mænd i 20'erne, der henholdsvis har en trækæp og en Pepsi-glasflaske i hånden. Da de passerer den 50-årige, slår den ene ham i ansigtet to gange med trækæppen, mens den anden truende hæver sin glasflaske over hovedet. Imens episoden står på, råber manden med trækæppen "Somalier" af den 50-årige mand, oplyser politikommisær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Den 50-årige mister kort bevidstheden efter slagene, men kommer hurtigt til hægterne igen.
Gerningsmændene beskrives som:
A (trækæp):
Mand,
arabisk af udseende,
ca. 20 år,
ca. 170 cm høj,
kort mørkt hår, muskuløs af bygning.
Han var iført en sort jakke.
B (glasflaske):
Mand,
arabisk af udseende,
ca. 20 år,
ca. 170 cm høj,
kort mørkt hår, normal af bygning.
Han var iført en hvid jakke og bar på en glasflaske af mærket Pepsi.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48 eller 114.

null

Publiceret 18 January 2012 11:36

SENESTE TV