En 56-årig kvinde måtte overnatte i detentionen efter hun ville tæve gæster på restauration. Arkivfoto

En 56-årig kvinde måtte overnatte i detentionen efter hun ville tæve gæster på restauration. Arkivfoto

56-årig kvinde gik i kødet på restaurant-gæster

Kvinden gik af ukendte årsager løs på restaurationsgæster i Gilleleje

En 56-årig kvinde så sig natten til lørdag gal på adskillige gæster på restaurationen Kabyssen på Vester Brogade i Gilleleje, oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Slog løs på gæsterne

Kvinden begyndte at ukendte årsager at indlade sig i slagsmål med gæsterne, som hun havde set sig gal på.

En M.I.-patrulje fra Nordsjællands Politi kom tilfældigvis forbi på en rutinekontrol, og betjentene foretog klokken 02.00 anholdelse af den hårdtslående kvinde.

Tildelt to-årigt forbud

Kvinden blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og blev dermed også tildelt et to-årigt forbud mod at indfinde sig på Kabyssen.

Hun blev taget med på politi-gården, hvor hun måtte overnatte i detentionen, oplyser politiets vagtchef Erik Skriver.

En M.I.-patrulje er politiets forkortelse for civil-klædte betjente, der kører rundt for at patruljere i nattelivet og se efter at alt går ordentligt for sig.

M.I. står ganske enkelt for: Målrettet Indsats

Publiceret 21 January 2012 21:45

SENESTE TV