Tog-røver greb ung kvinde bagfra

Af
Jesper Lundh

En kun 16-årig dreng stod angiveligt bag et røveri i Lokalbanens tog søndag morgen, hvor en ung kvinde fik frastjålet sin telefon. Mandag formiddag bliver han fremstillet i grundlovsforhør.
Den 20-årige kvinde var klokken 7.45 på vej i toget fra Hillerød mod Gilleleje, da hun under en telefonsamtale blev grebet bagfra. Gerningsmanden vred kvindens hænder rundt, stjal hendes telefon og stod af på Maarum Station. Det oplyser vagtchef Søren Christensen fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Over for politiet beskrev kvinden gerningsmanden som 'udenlandsk udseende', så politiet ledte efter ham i det nærliggende Center Gribskov, som er Røde Kors' asylcenter for unge asylansøgere. Og der var gevinst.
Den 20-årige formodede gerningsmand er asylansøger og beboer i Gribskovlejren.Han blev anholdt klokken 10.10.

Publiceret 01 April 2013 10:48