IQ-test afslører:

Amalie er lettere retarderet

DR2-program testede lørdag aften Amalies Szigethys intelligens

Hun blev kendt for fem år siden for at deltage i reality programmet Paradise Hotel, hvor hun brillerede med sjove kommentarer og forkludrede ord, som nærmest fik hele Danmark til at danne sig en mening om hende.
Lørdag aften var Amalie Szigethy igen på skærmen som vært i DR2-programmet 'Er du dum eller hvad?', hvor hun jagtede sammenhængen mellem lykke og intelligens.
Her blev hun selv IQ-testet af psykolog og intelligensforsker, Ole Kyed, som, da testresultatet forelå, kunne fortælle den 24-årige kendis, at hun, med en intelligenskvotient på 75, ligger et godt stykke under gennemsnittet på 100.
intelligensskalaen svarer 75 til en lavere grad af mental retardering, og det er cirka en tiendedel af befolkningen, der ligger på dette niveau.
Den nedslående nyhed tog Amalie dog forholdsvis roligt, og det er der er helt bestemt grund til.
"At få af vide, at jeg ikke er god nok lige op i mit åbne ansigt, det har jeg fået af vide hele mit liv. Jeg er blevet mobbet hele mit live og talt ned til af lærere, så jeg har lært bare at sige, nå ok, lad mig så fokusere på noget, jeg rent faktisk er god til. Men selvfølgelig er det da ikke rart at få af vide," sagde Amalie til DR2, efter hun havde fået dommen af intelligensforskeren.
Og at der er noget Amalie er god til ligger fast. Hendes styrker ligger indenfor det socialt personlige felt, hvor hendes kompetencer er rigtig gode.
"Så man kan bestemt ikke sige, at Amalie er dum," konkluderede Ole Kyed i DR2-programmet.
Se eller gense tv-klip med Amalie fra begyndelsen på hendes kendis-karriere øverst i denne artikel.

Publiceret 22 June 2015 18:17

SENESTE TV