Rasende på sin nabos parkering:

Kastede toilet gennem forruden

Af
Af Daniel Sennek

Det var formentlig nabostridigheder, der handlede om hvordan man parkerer, som i går klokken 17.28 udløste et raserianfald hos en 50-årig beruset mand fra Rødby.
Han havde kastet en toiletkumme gennem forruden på en parkeret bil, der holdt parkeret på en adresse i Rødby. Bagefter var han gået ind i huset og havde hentet et luftgevær.
Men næsten samtidig var politiet kommet til stedet, og de fik anholdt den 50-årige og lagt ham i håndjern. Han blev sigtet for hærværk og kørt til Nykøbing Falster politistation, hvor han blev afhørt og løsladt igen klokken 22.40. 

Publiceret 20 May 2016 09:57

SENESTE TV