Nabokrig:

Så snedigt hævnede han sig over naboen - og hans hund

En borger i Almind ved Kolding ringede i går til politiet for at anmelde høj hundegøen inde fra naboen.
Det var dog ikke en levende vovse, der forårsagede anmeldelsen, men derimod en stor højttaler, igennem hvilken de høje hundelyde blev spillet.
Årsagen skulle ifølge lokalpolitiet i Kolding være, at anmelderens hund ofte gør højlydt i dagtimerne, hvorfor en høj afspilning af hundegøen tilsyneladende måtte være den rette måde at gøre opmærksom på det.
Politiet fortæller, at de først ringede til manden med højttaleren for at få ham til at slukke for lydene, men da han ikke efterkom det krav, rykkede en patrulje ud og mæglede mellem de to parter, så der blev slukket for den højlydte gøen.

Publiceret 23 September 2016 12:20

SENESTE TV