Brutalt sex-overfald på kirkeplads:

Pressede 17-årig pige op ad væg og flåede bukser og trusser af hende

En 17-årig kvinde fra Tønder blev nytårsmorgen udsat for et groft sex-overfald,  skriver jv.dk.
Ifølge anmeldelse blev hun søndag i de tidlige morgentimer antastet af en ukendt mand. De fulgtes ad Richtsensgade ved Tønder Bibliotek og videre ad Richtsensgade og Nørregade ind på Smedegade og kirkepladsen.
Her greb han pludselig fat i hende, pressede hende op ad en væg og flåede bukser og trusser af hende.
Det lykkedes den unge kvinde at værge for sig og skubbe den ukendte mand væk. Han valgte herefter at løbe fra stedet. Umiddelbart efter slog kvinden alarm hos politiet. Anmeldelsen er registreret klokken 5.27.
Der er kun et sparsomt signalement af den efterlyste overfaldsmand. Han beskrives som 20-30 år gammel, mellem 170 og 180 centimeter høj, almindelig af bygning, brunt hår og både dansk udseende og dansktalende. Han var iført Nike-sko og sorte bukser, skriver jv.dk.
Politiet efterlyser vidner, der nytårsmorgen omkring klokken 5.20 færdedes i området i Richtsensgade ved Tønder Bibliotek og kirkepladsen i Smedegade. Overgrebet, som den unge kvinde blev udsat for, foregik på den nordlige side af kirken. Politiet antager, at gerningsmanden løb fra stedet i østlig retning, formentlig ad Østergade eller Nørregade. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Del, viderebring og spred meget gerne efterlysningen gennem Facebook-opslaget under denne artikel:

Publiceret 02 January 2017 12:30

SENESTE TV