Tore. Privatfoto.

Tore. Privatfoto.

Ufattelig tragedie:

Denne dejlige dreng er død

"Tore døde nytårs nat. Han blev 19 år. Han blev fundet på sporene ved Ishøj Station. Ramt af et tog. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvorfor han var i Ishøj, og hvor han var på vej hen," skriver Tores mor, Lone Vendelhaven, i et gribende opslag på Facebook.
Hendes FB-side er fyldt med sympati-tilkendegivelser og billeder af Tore fra hans alt for korte liv.
"Please kontakt mig, hvis du var sammen med ham nytårsaften, eller ved hvem han mødte eller skulle møde i Ishøj. Jeg vil også gerne have kontakt med Tores nære venner, og folk, som var sammen med ham i juleferien. Jeg var bortrejst, og ved ingenting om hans sidste dage. Del gerne," skriver Tores mor.
"Politiet vil gerne tale med alle, som har truffet ham i løbet af nytårsaften. Også jer, som har hilst på ham på Dronning Louises bro ved midnat. Skriv til kbhv@politi.dk, eller send en besked til mig."
Lone, Tores mor
Opdatering kl. 19.30:
Tak for alle jeres delinger. Jeg har nu fået et billede af, hvad der er sket. Kl. 3 skiltes Tore fra nogle venner på Nørreport. De skulle til fest i Brøndby, men Tore var for fuld, så de sagde, at han skulle tage hjem. Kl. lidt over 4 finder en kvinde ham sovende ved et vejkryds i nærheden af Ishøj Station. Hun får ham op, og vil hjælpe ham. Tore løber fra hende mod Ishøj Station. Hun leder efter ham på stationen, men kan ikke finde ham.
Tore har åbenbart forsøgt at finde festen i Brøndby, og derefter har han forsøgt at finde et tog hjem.
 
 

Publiceret 03 January 2017 05:50

SENESTE TV