Arkivfoto.

Arkivfoto.

Indvandrergruppe i grotesk overfald på ungt par:

"Spiser du svinekød?" - De svarede ja, og endte på hospitalet!

Et simpelt spørgsmål endte i et brutalt overfald på to unge. 5-6 mænd af anden etnisk herkomst tævede de to unge, som spiste pizza, da de svarede "ja" til spørgsmålet.

Af
Af Daniel Sennek

 
Søndag morgen sad et ungt par - en 23-årig mand og en 24-årig kvinde - foran et pizzatia i Nygade i Silkeborg og spiste en pizza. Men hvad der skulle være et helt fredeligt måltid ændrede pludselig karakter til et voldsomt overfald. 
Det skriver Silkeborgnyt.dk.
En mand af anden etnisk herkomst end dansk nemlig farende hen til den 23-årig mand, og spurgte herefter den 24-årige kvinde, om hun spiser svinekød på sin pizza. Da hun svarede »ja«, slog han hende i ansigtet.
Den unge 23-årige mand lagde sig med det samme mellem overfaldsmanden og kæreste, men så kom en flok på 5-6 andre mænd til og overfaldt den unge mand med slag og spark. Det oplyser moderen til den overfaldte mand.
Gruppen stak af, og selv om der med det samme blev ringet 112, og politiet var på pletten fem minutter senere, fik man ikke fat på overfaldsmændene.
Politiet i Silkeborg bekræfter, at man søndag morgen modtog anmeldelsen:
"Gerningsmændene er formentlig en lille gruppe unge af anden etnisk herkomst fra Aarhus," siger politiassistent Flemming Just til Silkeborgnyt.dk.
Moderen til den 23-årige mand har lavet et facebook-opslag, som beskriver overfaldet. Hun advarer unge om at passe godt på sig selv i Silkeborgs natteliv.
"Pludselig kommer en ung af anden etnisk oprindelse farende og slår den unge pige umotiveret i hovedet, så hun efterfølgende har mistet hørelsen på det ene øre. Lige pt. ved vi ikke, om det er en varig høreskade! Han tager kvælertag på hende og råber, at hun fandme ikke skal æde svinekød på sin pizza!", skriver moderen.
Den 23-årige mand måtte lappes sammen på skadestuen i tre timer, men slap umiddelbart heldigt fra overfaldet.
"Han kunne på det korte øjeblik have fået hele sin fremtid slået i smadder, hvis kvæstelserne havde været af fatal karakter. Nogen må have holdt hånden over ham, for blodet flød i ansigtet fra en flænge i øje og bag det ene øre."

Publiceret 15 March 2017 08:46

SENESTE TV