Danmarks heldigste by:

Her blev hele to Lotto-vindere millionærer i går

Der er held i sprøjten i Lyngby, hvor hele to Lotto-kuponer havde milliongevinster ved lørdagens trækning, oplyser Danske Spil

 
Hver uge er der 130.000 vindere i Danske Spils Lottotrækning, men i går kunne to personer glæde sig ekstra meget over at have vundet henholdsvis 6 millioner kroner og 1 million kroner, og helt usædvanligt har begge vindere købt deres kuponer i Lyngby.
Kuponen med en gevinst på 6 millioner kroner er købt i Føtex i Lyngby Storcenter, mens vinderen af de 1 million kroner,  som blev udtrukket via Millionærgarantien, har købt sin kupon i Park Kiosk på Lundtofteparken.
Danske Spil har ikke hørt fra vinderne endnu, så hvis du har købt en kupon i Lyngby, bør du nok tjekke om den indeholder følgende tal: Vindertal: 1, 2, 8, 19, 23, 25, 36
Tillægstal: 17
Og så er det store spørgsmål så nu, om Lyngby er Danmarks heldigste by, og om byens held fortsætter med at forgylde borgerne næste lørdag.

Publiceret 19 March 2017 11:36

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV