60-årig mand stjal løbehjul fra 11-årig dreng

 
En 60-årig mand fra Køge kan se frem til en dom og en bøde for tyveri, efter han søndag morgen stjal et løbehjul fra en kun 11-årig dreng. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det bizarre tyveri fandt sted klokken 08.28 foran Aldi på Lerbæk Torv i Køge, hvor drengen havde parkeret sit elektriske løbehjul. Da han kom ud af forretningen, var løbehjulet væk.

Et vidne fortalte, at vedkommende havde set en mand læsse løbehjulet ind i sin bil. Politiet kørte til den 60-årige mands adresse i Køge. Udenfor stod løbehjulet, som politiet tog med sig.

Manden blev sigtet for tyveriet, og den 11-årige fik sit løbehjul retur.

Publiceret 02 October 2017 12:10