Dømt for voldtægt:

36-årig sugardaddy truede 16-årig til sex

36-årig mand dømt for voldtægt af 16-årig ved ulovlig tvang

En 36-årig mand fra Aarhus er blevet dømt for voldtægt af en pige, han havde truffet via en sugardating-profil, som den dengang 16-årige pige havde oprettet på internettet.

Det skriver Jyllands-Posten, der for tiden skriver en række artikler om sugardating og har fået aktindsigt i dommen mod manden fra Aarhus.

LÆS OGSÅ: Første østjyde tiltalt i sag om sexvideo: Pigen virkede meget erfaren

Pigen havde i sin profil løjet sig to år ældre, og de havde aftalt at mødes og have sex, hvis gnisten var der. Hun kunne få 5.000 kroner for god sex og oprigtig interesse, skriver Jyllands-Posten.

De mødtes nogle gange (det fremgår ikke af artiklen i Jyllands-Posten, om de havde sex ved disse møder), men derefter ignorerede pigen hans beskeder, indtil han sendte en skærmudskrift til pigens far af en samtale mellem ham og pigen, hvor de aftaler en betaling på 5.000 kroner for sex.

 

Manden truede med at vise samtalen til flere af pigens venner, hvis hun ikke ville mødes med ham igen og have samleje. 

Det virkede. Den 16-årige pige følte sig presset til at mødes med ham igen, selvom hun havde sagt, hun ikke havde lyst, og nu havde fortalt ham, hun ikke var 18, men kun 16 år.

LÆS OGSÅ: Mand fra Aarhus er død efter ildebefindende i trafikken

Herefter mødtes de to gange og havde samleje. Retten har vurderet, at der var tale om voldtægt ved ulovlig tvang, og den 36-årige mand fra Aarhus har fået en dom på 15 måneders fængsel for to tilfælde af voldtægt samt et tilfælde af forsøg på voldtægt.

Pigen er fra Horsens, og sagen har derfor kørt i Retten i Horsens. Den dømte har anket dommen, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen efterforsker politiet i øjeblikket en anden sag, hvor en østjysk sugarbabe har anmeldt en sugardaddy for voldtægt.

 

Publiceret 15 February 2018 07:43

SENESTE TV