Politiet i vild jagt på den farlige øksemand:

Hold øje i taxaer, busser og på hoteller

Af
Af Onlineredaktionen

 

I forbindelse med eftersøgningen af gerningsmanden, Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, som stod bag økse-overfaldet på et ungt par på en tankstation i Birkerød lørdag, søger politiet nu i et større område, oplyser Rigspolitiet sent mandag aften.

Politiet er til stede ved broer, motorveje og andre trafikknudepunkter på Sjælland. Samtidig anmodes personale på overnatningssteder, i busser, taxaer og i færgeselskaber om at observere efter gerningsmanden, da det nemlig ikke kan udelukkes, at han på sin flugt vil anvende offentlige transportmidler, taxa eller indlogere sig på hotel.

Gerningsmanden signaliseres som: mand, 29 år, 176 cm høj, mellemøstlig udseende, mørkt hår, mørkt kortklippet fuldskæg.

Politiet opfordrer til, at man IKKE selv retter henvendelse til Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, da han betragtes som farlig.

Kontakt straks politiet via telefon 1-1-2 hvis du træffer ham.

Se flere videoer på localeyes.dk.

Publiceret 19 February 2018 21:49

SENESTE TV