Chokerende tyveri fra familiegravsted:

Hvem har stjålet vores fars gravsten?

Hjælp familien Bak med at efterlyse denne unikke gravsten-skulptur

Af
Af Jacob Nielsen

 

"En skruppelløs, umoralsk og etikforladt tyv har i ly af mørket stjålet vores fars gravsten."

Sådan skriver Lina Bak fra Nordjylland på Facebook, efter at ukendte gerningsmænd har fjernet en stor og unik skulptur fra farens grav på V. Hjermitslev kirkegård. Lina og resten af familien er naturligvis både rystet, ærgerlige og frustrerede.

"Stenen betyder selvsagt rigtig meget for hele familien. Vi er knust over denne nederdrægtige handling og ønsker selvfølgelig at få vores fars sten tilbage hurtigst muligt. Så skulle du eller nogen du kender få tilbudt denne sten, eller måske støde på den nogen steder, vil jeg meget gerne høre fra dig. Del gerne opslaget, så vi kan få vores fars gravsten tilbage på dens rette plads," skriver Lina.

Opfordringen til at holde øjne og ører åbne er hermed givet videre.

Du kan dele Linas opslag eller komme med tips i sagen til hende gennem Facebookopslaget nedenfor.

Publiceret 24 February 2018 11:15