Frækt tyveri på efterskole:

Stjal computere fra værelser under aftensmaden

Ni computere stjålet fra Efterskolen Ådalen i Hørning

Ni bærbare computere blev tirsdag aften stjålet fra Ådalen Efterskolen i Hørning.

Tyveriet skete mellem klokken 18 og 18.30, mens skolens elever var ovre i kantinen for at spise aftensmad.

Forstander Svend Andersen fortæller til Uge-Bladet Skanderborg, at syv af de stjålne MacBook-computere var skolens ejendom, som er blevet udleveret til eleverne, mens de to sidste var elevers private ejendom. 

LÆS OGSÅ: Kæmpe forskelle på responstider: Se, hvornår ambulancen kan være hos dig

Ifølge forstanderen var ingen af dørene til elevhusene låst.

"Vi plejer ikke at låse af, men det kan da være, vi skal til at gøre det," siger Svend Andersen.

Flere elever så ifølge Sydøstjyllands Politi to personer gå på efterskolens ejendom, mens der blev spist aftensmad, og man har også efterfølgende fundet fodspor i sneen, der leder væk fra skolen.

 

Publiceret 28 February 2018 09:13

SENESTE TV