Gaderøveri gik helt galt:

Kvindeligt offer og borgere nedlagde røver efter vild jagt gennem by

Af
Af Jacob Nielsen

 

En 29-årig mand måtte erkende, at han havde valgt det forkerte offer, da han tirsdag eftermiddag klokken 16.45 blev jagtet tværs gennem Aalborg af en 27-årig kvinde, han netop havde røvet. Det skriver nordjyske.dk.

Kort forinden havde manden hevet penge og pung ud af hænderne på kvinden, som stod ved en hæveautomat i Danske Bank på Algade.

Han tog benene på nakken med kvinden i hælene, og mens hun råbte manden an, forsøgte flere borgere at standse ham. Det lykkedes, ifølge nordjyske.dk, til sidst i Jernbanegade, hvor han blev overmandet af borgere.

Kvinden fik sine værdier tilbage, og den 29-årige mand blev overdraget til politiet og sigtet for røveri.

Han er i øvrigt kendt af politiet i forvejen.

Publiceret 04 April 2018 09:47