Nøgen kvinde gik amok

Politiet måtte gribe ind og skabe ro i haveforeningen Solvang i Roskilde i nat.

Klokken 00.36 rykkede politiet ud til en haveforening, hvor en kvinde ikke var til at styre, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Ifølge anmeldelsen ville kvinden måske snart blive aggressiv, og hun havde taget tøjet af.

Politiet fik kontakt til en 27-årig kvinde fra Roskilde, som umiddelbart blev vurderet til at være påvirket af euforiserende stoffer i en sådan grad, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.

Efter en lægeundersøgelse blev hun derfor anbragt i detentionen til afrusning, inden hun bliver løsladt i løbet af tirsdag morgen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

kb

Publiceret 24 April 2018 11:16

SENESTE TV