Ung passager dræbt i voldsom ulykke:

"Føreren gik helt i sort"

Af
Af Daniel Sennek

 

Tirsdag aften mistede en ung mand livet i en alvorlig trafikulykke på Kirkebrovej ved Bramming. Manden var passager i en bil, der kørte direkte ind i en anden bil, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det er i hvert fald, hvad politiet formoder. Ulykken opstod, da en bil kørte ud for ubetinget vigepligt og blev ramt af en anden bil, der kom kørende med ''meget høj hastighed'', oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 23-årige mand, der døde i ulykken var passager i den sidstnævnte bil. Føreren af bilen var en 21-årig ven, der ikke fysisk kom til skade.

"Han lukkede mentalt ned. Han gik i sort. Det er en forståelig reaktion," siger Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Jydske Vestkysten.

Han fortæller videre, at der blev sendt en lægehelikopter til ulykkesstedet, men at den 23-årige blev erklæret død på stedet.

I den anden bil sad en 55-årig mand fra Bramming, der efterfølgende blev kørt på skadestuen.

Publiceret 25 April 2018 08:20

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV