14-årig død i uhyggelig ulykke:

Fik hjertestop i ambulancen

Af
Af Daniel Sennek

 

En 14-årig dreng fra Ry er torsdag morgen klokken 6.20 død af de kvæstelser, han pådrog sig onsdag eftermiddag ved en ATV-ulykke på hans bopæl på Baunebjergvej i Ry.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Drengen kørte på en ATV på en lukket motorcrossbane, da han under et hop fik maskinen ned over sig, da han landede. Her blev han fundet - bevidstløs. Det vides ikke, om han blev fundet med det samme.

På vej til skadestuen i ambulance fik drengen et hjertestop, og selvom han blev genoplivet, så døde han tidligt torsdag morgen.

"Vi betragter det som en tragisk ulykke, men mangler lidt efterforskning for at kunne lukke sagen," siger Poul Steffensen til Aarhus Stiftstidende.

Publiceret 26 April 2018 09:56

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV