Kasper blev kun 21 år:

Mindet af hundredevis af mennesker

Af
Af Daniel Sennek

 

21-årige Kasper Pedersens liv sluttede alt for tidligt, da han onsdag mprgen mistede livet i en trafikulykke øst for Tønder. Onsdag aften deltog flere hundrede mennesker i en mindeceremoni.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det var en kilometer lang kø af bilder, der onsdag aften kom kørende ad Sønderløgum Landevej. Alt for at mindes den unge mand - 21-årige Kasper Pedersen - der mistede sit liv alt for tidligt. Der blev også lagt blomster og tændt lys ved ulykkesstedet, og der blev grædt mange tårer og givet mange knus.

"Jeg har det virkelig dårligt, men jeg er glad for at der er så mange, der er kommet," sagde Daniel Pedersen, Kaspers storebror, der havde taget initiativet, til Jydske Vestkysten.

Han kørte selv mod Sønderjylland fra Kolding tidligt onsdag morgen, da han hørte, at hans lillebror havde været involveret i en ulykke.

Publiceret 26 April 2018 11:17

SENESTE TV