15-årig pige voldtaget ved byfest

En 15-årig pige har anmeldt, at hun er blevet voldtaget af en ukendt mand i forbindelse med byfesten i Galten, skriver Lokalavisen Aarhus.

Voldtægten skulle være sket ved midnatstid mellem fredag og lørdag i et skovområde ved festpladsen, hvorefter pigen anmeldte det fire timer senere. Hun anmeldte det til Østjyllands Politi, der foretog de indledende undersøgelser sammen med Sydøstjyllands Politi, som Galten hører under.

Jens Erik Bach Emanuelsson har synlige skrammer efter at være blevet påkørt af en spøgelsesbilist, der ikke selv overlevede.

"Vi har ikke et 100 procent klart billede af, hvad der er foregået, da pigen har været noget beruset og skal genafhøres. Hun er blevet undersøgt på Retsmedicinsk Institut, og vi har haft en del hunde i områder for at søge efter spor. Det har givet os noget at arbejde videre med, men vi har ikke nogen gerningsmand. Vi arbejder med sagen for at klarlægge, om hun er blevet voldtaget eller ej. Tidligere på aftenen havde pigen frivilligt samleje med en person. Vi ved ikke, om det er den samme person," siger politikommissær Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Den 15-årige pige kommer fra Silkeborg. Der er ingen beskrivelse af gerningsmanden.

Publiceret 14 May 2018 11:30

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV