Hvem er kvinden med den bidske hund?:

Spædbarn bidt foran Rema 1000

Mandag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om et spædbarn, der var blevet bidt af en hund, skriver Randers Amts Avis.

Episoden skete ved Rema 1000 på Mariagervej i Hobro omkring klokken 11. En kvinde kom gående med sin fire måneder gamle søn på armen og passerede en kvinde med en hund, der var i snor. Hunden hoppede op og bed drengen i en tå, så det begyndte at bløde.

Politiet ved endnu ikke, hvem kvinden med hunden er.

"Hvis nogen har set det ske derude, så hører vi gerne fra dem. På samme måde må kvinden også meget gerne henvende sig," siger Mikkel Brygmann, Nordjyllands Politi, til amtsavisen.dk.

Publiceret 15 May 2018 11:24

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV