I denne rygsæk blev hunden fundet maltrakteret og dræbt

I denne rygsæk blev hunden fundet maltrakteret og dræbt Arkivfoto

Bestialsk hævnaktion: 37-årig mand dømt for at torturere, koge og dræbe kærestens hund

Nu har en 37-årig mand fået sin dom, da Retten i Næstved fandt ham skyldig i et bestialsk drab på kærestens hund. Selv nægter han sig skyldig - men vil ikke sige, hvem der gjorde det

Af
Daniel Sennek

ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER I BUNDEN AF ARTIKLEN!

En psykiatrisk behandlingsdom af maksimalt fem års varighed plus tre års frakendelse til at have med dyr at gøre. Sådan lød dommen over en 37-årig mand fra Korsør, da Retten i Næstved fandt ham skyldig i at have pint, tortureret og dræbt sin kærestes hund med ståltråd og kogende vand - inden han slog den ihjel med et slag i hovedet i december 2016.

Det skriver sn.dk.

Den 37-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke. For han mener nemlig ikke, at han er skyldig. Han ved, hvem der gjorde det, men vil ikke fortælle navnet.

"Jeg kan ikke oplyse navnet, for så ender jeg maltrakteret ude i skoven, og det har jeg ikke lyst til," fortalte den 37-årige til avisen.

Den 37-årige mand blev ikke erklæret egnet til almindelig straf, da han er tildelt førtidspension som 21-årig og er tidlgiere stofmisbruger.

"Vi havde jo nok ikke stadig været kærester i dag, hvis det virkelig var mig, der havde gjort det," lød det fra den 37-årige til sn.dk.

I retten kom det frem, at det var et anonymt brev, der førte politiet på sporet af den 37-årige.

Publiceret 16 May 2018 00:00

SENESTE TV