Groft overfald på sygeplejerske ved skadestue: 18-årig mand brutalt amok

En 18-årig mand gik først amok på selve skadestuen på Fjordvej i Nykøbing F. Da han forlod stedet, gik han brutalt amok på en sygeplejerske på gaden, der kom alvorligt til skade

Af
Daniel Sennek

Det var en tydeligt ophidset 18-årig ung mand, der henvendte sig tirsdag klokken 16.30 på skadestuen på Fjordvej i Nykøbing F.

Noget havde tilsyneladende gjort ham så gal, at han kastede en mobiltelefon mod en glasskranke, så skranken knustes.

Herefter forlod den 18-årige skadestuen, men kort efter overfaldt han en sygeplejerske på gaden foran sygehuset. Sygeplejersken kom slemt til skade, og politiet blev tilkaldt.

Det lykkedes senere på aftenen for politiet at finde frem til den 18-årige, som er fra byen. Han blev anholdt og sigtet for vold. Det forventes, at han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Publiceret 16 May 2018 00:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV