Politiet efter voldtægten af 33-årig kvinde: Her er gerningsstedet

Af
Jacob Nielsen

En tobakslugtende og beskidt mand jages, efter en 33-årig kvinde har anmeldt, at hun blev brutalt voldtaget af manden i Hornbæk Plantage torsdag eftermiddag kort før klokken 14.

Nu har Nordsjællands Politi udsendt et kort, som viser, hvor voldtægten skulle være foregået.

Gerningsstedet er, som det ses på billedet, godt 600 meter udenfor Hornbæk by i sydlig retning mod Ålsgårde.

Gerningsmanden beskrives som en mand af dansk udseende, 35-42 år, 165-170 cm høj og slank af bygning. Han lugtede af tobak og var beskidt på hænderne som om, han havde rodet med en bil, motorcykel eller noget jord. Han var iført cowboybukser, boksershorts med et grå/sort mønster og medbragte et tyndt itui til et par briller eller en fyldepen.

Nordsjællands Politi vil fortsat gerne høre fra borgere, som kan ligge inde med oplysninger i sagen og opfordrer til, at man kontakter politiet på 114.

Publiceret 19 May 2018 08:19

SENESTE TV