8-årig måtte flygte på cykel: Mødte mand med sit lem fremme, der cyklede mod pigen

Manden rykkede i sit lem foran pigen, der skyndte sig at cykle videre - hjem til sin mor, der tilkaldte politiet

Klokken 15 torsdag cyklede en 8-årig pige ad en cykelsti ved Jersie Center i Solrød. Imod hende cyklede en mand, 14-20 år, 170-175 cm høj alm. af bygning, lys i huden, sort cykelhjelm, sort langærmet trøje, sorte cowboybukser, cyklende på en sort mountainbike.

Pågældende person stoppede op, og pigen bemærkede, at han havde sit lem fremme, som han rykkede i. Pigen skyndte sig at cykle videre og hjem til sin mor, der kontaktede politiet.

Politiet kørte efterfølgende rundt i kvarteret for at lede efter manden/drengen uden held.

Hvis nogen kan udpege manden/drengen ud fra signalementet, så hører politiet gerne om det på telefonnummer 114.

Publiceret 25 May 2018 11:26

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV