IS-kriger skød til måls efter danskere - nu vil han gerne hjem til Danmark: "Det er ikke menneskeligt, at lade ham rådne op"

En dansk statsborger, der er sigtet for terror, er blevet anholdt i Tyrkiet. Nu vil han gerne hjem til Danmark.

Af
Daniel Sennek

Den danske statsborger har kæmpet for Islamisk Stat og har blandt andet optrådt i en propagandavideo. Nu er han blevet anholdt i Tyrkiet, men vil meget gerne hjem til Danmark. Det skriver Radio24Syv.

Manden resjte med tre andre til Syrien - de er alle døde. I 2014 blev den nu anhldte og de tre nu afdøde sigtet for overtrædelse af terrorlovgivningen i København for:

"Ved på en propagandavideo, optaget i Syrien, at skyde til måls efter billeder af blandt andre Naser Khader og Anders Fogh Rasmussen. Alle fire blev ved et grundlovsforhør i Københavns Byret i 2014 fængslet in absentia - uden at være til stede - og de har siden været efterlyst internationalt," skriver Radio24syv.

Den anholdte 26-årige mand blev sidst set i Tyrkiet med sin kone, som han blev gift med i Syrien, samt sine to børn i 2007, hvor han blev tilbageholdt. Han vil nu øjeblikkeligt udleveres til Danmark. Hans søster fortæller, at han er hårdt såret efter et bombeangreb og sidder i kørestol.

"Han vil gerne hjem, og vi vil gerne have ham hjem, selv om det betyder, at han bliver dømt. Han har ret til at blive retsforfulgt i Danmark ligesom alle andre statsborgere, der begår fejl. Og han har så alvorligt brug for lægehjælp. Det er ikke menneskeligt at lade ham sidde og rådne op under de forhold, han sidder under nu," siger søsteren til Radio24syv.

Politiet oplyser, at man har begæret den anholdte udleveret.

Publiceret 25 May 2018 10:51

SENESTE TV