Forsøgt dræbt for øjnene af sin datter: Nu fortæller Cecilie de uhyggelige detaljer fra den værste dag

Den 24. maj 2017. Den med afstand værste dag i Cecilie Danris liv. Et ar, der ikke vil hele. Dagen, hvor hendes ekskæreste med 46 knivstik forsøgte at dræbe hende - for øjnene af deres fællles datter.

Af
Daniel Sennek

Det var om formiddag den 24. maj 2017. Cecilie Danris ekskæreste gik amok i hendes lejlighed i Kastrup og stak hende 46 gange med en kniv - mens deres fælles datter Cateleya lå lige ved siden af hende. I et interview med Ude og Hjemme, fortæller Cecilie nu de uhyggelige detaljer fra den dag.

Cecilies datter, Cateleya, var blot tre måneder gammel og lå og sov, da hendes far bragede ind ad døren. Cecilie havde forladt ham og fundet en ny kæreste, og det var tilsyneladende for meget for den 37-årige mand.

Hun havde hørt ham og i tilkaldt sin mor, men hun kunne blot være vidne til - sammen med den lille datter - det blodbad, der udspillede sig. Den 37-årige mand stak igen og igen kniven i Cecilie, der tydeligt husker det.

"Den eneste tanke, der gik igennem mit hoved, var, om min datter skulle vokse op uden sin mor," siger Cecilie Danris til Ude og hjemme.

Den 37-årige ekskæreste efterlod Cecilie Danris i en pøl af blod efter 46 knivstik. Begge lunger punkterede, et knivstik i milten, bugspytkirtlen og igennem den venstre hånd.

"Jeg ankommer til en dør, der er sparket ind, og at min venindes mor står med hendes lille baby på armen og råber 'ring efter en ambulance - det er et knivstikkeri'. Jeg finder så min veninde liggende på sengen fyldt med knivstik og blod. Der er blod overalt! Jeg begynder at udøve førstehjælp, indtil politiet og ambulancen kommer," har Cecilies veninde Malene Brandt Hansen fortalt til BT.

Hurtigt kommer Cecilie på hospitalet, men først efter en langvarig operation er hun ude af livsfare. Ekskæresten blev i februar idømt seks års fængsel for drabsforsøg.

"Der er nok aldrig noget, som vil være lang nok tid for mig. Jeg går bare og venter på, at han vil slå mig ihjel, når han kommer ud igen," sagde Cecilie Danris til TV 2 efter dommen.

Publiceret 31 May 2018 08:40

SENESTE TV