Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

40-årig kvinde efterlyses: Forsvandt i lufthavnen og ingen har set hende siden

Den eftersøgte 40-årige kvinde er formodentlig i Københavnsområdet

Af
Jacob Nielsen

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om borgernes hjælp til at finde en 40-årig dansk kvinde, som igennem et par måneder har opholdt sig i Thailand, men for nylig har fået hjælp til at vende hjem til Danmark.

Hun landede med et fly i Københavns Lufthavn Kastrup tidligt i går onsdag, men siden er hun ikke set, og hendes familie er bekymret for hende.

Kvinden kan være psykisk ustabil. Hun er meget indadvendt og kan have tendens til at isolere sig. Hun har til dagligt adresse i Haderslev, men det er meget sandsynligt, at hun opholder sig et sted i København.

Har du set den 40-årige kvinde eller har oplysninger om hende, bedes du kontakte nærmeste politi på telefon 1-1-4.

Publiceret 07 June 2018 14:25

SENESTE TV