Kvinde fundet liggende bevidstløs ved siden af sin cykel - nu er hun død

Politiet søger vidner

Af
Jacob Nielsen

En kvinde blev tirsdag aften klokken 20.42 fundet liggende bevistløs ved siden af sin cykel midt på Blæsenborg Alle i Maribo.

Der blev straks ydet førstehjælp og tilkaldt en ambulance.

Efterfølgende blev kvinden fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, hvor hun dog kort efter ankomsten blev erklæret død.

Nu efterlyser Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi vidner til hændelsen, der er sket på Blæsenborg Alle i Maribo, og som skulle være sket midt mellem Østre Landevej og Bellisvej.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at der kan være sket en påkørsel og derfor anmodes eventuelle vidner om at rette henvendelse til politiet på telefon 1-1-4.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Publiceret 14 June 2018 08:17

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV