Sigtet for groft og afstumpet overfald: 18-årige angreb jævnaldrende med økse

Offer fik skader i ansigtet og hoften

Af
Jacob Nielsen

To 18-årige drenge blev onsdag varetægtsfængslet i 14 dage ved Retten i Helsingør. De to er sigtet for et groft overfald på en jævnaldrende dreng i Hornbæk natten til lørdag for en lille uge siden. Det skriver sn.dk.

Overfaldet skete på Sauntevej nær Strandvejen i Hornbæk, hvor de to teenagere, som er fra Helsinge, gik til angreb bevæbnet med et PVC-rør og økse.

De slog deres offer i hovedet med røret, så han pådrog sig skader i ansigtet. Samtidig blev han stukket i hoften med øksen, som de også forsøgte at ramme ham med i hovedet.

Ifølge sn.dk erkender den ene 18-årige sig delvist skyldig, mens den anden nægter.

Publiceret 14 June 2018 11:15

SENESTE TV