Mand anholdt: Sigtet for vold, voldtægt og dødstrusler mod ekskæreste

21-årig mand fra Lolland skulle ifølge politiet have udsat sin ekskæreste for fire ugers helvede

Af
Jacob Nielsen

En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet tre uger, efter han søndag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nakskov sigtet for at have terroriseret sin ekskæreste. Det skriver Ritzau ifølge Horsens Folkeblad.

Den 21-årige, der er fra Lolland, skulle den seneste måneds tid blandt andet have udsat ekskæresten for dødstrusler, bank og en voldtægt, som ifølge politiet er foregået onsdag i den forgangne uge.

Manden nægter sig skyldig i anklagerne og overvejer tilsyneladende at kære varetægtsfængslingen til Østre Landsret.

Publiceret 17 June 2018 13:03

SENESTE TV