Arkivfoto

Nabostrid gik helt over gevind: To mænd indlagt med knoglebrud og hovedskade

Begge mænd er sigtet for vold

Af
Jacob Nielsen

To mænd blev lørdag aften anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi, efter de var kommet op og toppes på Måde Industrivej i Esbjerg, skriver jv.dk.

De to naboer lod en nabostrid køre helt ad sporet og endte i fysisk kamp med hinanden. Den ene mand på 50 år fik skader i hovedet, mens hans 53-årige nabo brækkede en fod og en hånd.

Begge mænd er ifølge jv.dk indlagt på hospitalet og vil derfor blive fremstillet in absentia, når der afholdes grundlovsforhør i retten.

Publiceret 17 June 2018 17:27

SENESTE TV