10-årige piger løber direkte ud foran bil: Begge ramt

To piger slap umiddelbart heldigt fra påkørsel af personbil

Af
Jeppe Rafn

To piger på 10 år blev fredag eftermiddag kørt til behandling på skadestuen, efter de var løbet ud foran og blevet ramt af en bil Kirkevej i Skanderborg.

Færdselsuheldet skete fredag klokken 14.08, hvor pigerne ville krydse Kirkevej fra nord til syd og løb ud på vejen uden at orientere sig, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den ene pige blev ramt på armen/skulderen af bilens sidespejl. Hun slog sin venstre arm og albue, men der skulle ikke være brækket noget. Den anden pige fik sine fødder kørt over, men kom ikke umiddelbart til skade, oplyser politiet.

Begge piger kommer fra Skanderborg. Bilisten var en 58-årig kvinde fra Stilling.

Publiceret 18 June 2018 10:11

SENESTE TV