Femårig pige løb pludselig direkte ud foran bil: Omgående fløjet til Rigshospitalet

Skjult bag en parkeret bil, løb pigen pludselig direkte ud foran en stor personbil, der ikke kunne undgå at påkøre hende

Af
Daniel Sennek

Fredag klokken 09.31 fik Midt- og Vestsjællands Politi melding om et færdselsuheld, hvor et barn var blevet påkørt. Hurtigt hastede både en ambulance og en lægehelikopter til Kirkevej i Kirke-Hyllinge – tæt på Lejre - sammen med politiet.

Da politiet ankom til stedet kunne de konkludere, at en blot femårig pige var blevet kørt ned af en 61-årig mand, der ikke kunne undgå pigen. Hun blev tilset på stedet, inden sundhedspersonalet vurderede, at hun skulle flyves med helikopteren til Rigshospitalet for nærmere undersøgelse.Den 61-årige mand var uskadt.

Ulykken skete, at manden i en stor personbil kørte ad Kirkevej i nordøstlig retning. Fra området og skjult bag en parkeret bil løb den femårige pige pludselig på tværs af vejen, således at den 61-årige, der kørte med lav hastighed, ikke kunne undgå at påkøre pigen.

Efter undersøgelse på Rigshospitalet kunne lægerne konstatere, at pigen var sluppet uden alvorlige skader, men dog havde pådraget diverse knubs og overfladiske sår i ansigtet og på kroppen. Pigens pårørende kom kort efter til stede på uheldsstedet og blev dermed underrettet om påkørslen.

Publiceret 18 June 2018 10:37

SENESTE TV