"Han er død - der ligger en til. I en blodpøl": Læs paramediciners uhyggelige forklaring om campingdrabene

En paramediciner fra Ambulance Syd var første mand til stede under det vanvittige blodbad, der sidste år fandt sted på Stjerne Camping i Vejers

Af
Daniel Sennek

Paramedicineren fra Ambulance Syd var tirsdag i Retten i Esbjerg. Her kom han med sin uhyggelige forklaring:

"Jeg kører alene og kommer til stedet. Jeg finder en person liggende på gulvet i baderummet. Jeg vurderer ham til at være død. Forsøger at finde puls, det kan jeg ikke. Men jeg skønner, at han er død," forklarer han i Retten i Esbjerg ifølge Jydske Vestkysten.

Paramedicineren kontakter omgående politiet om det uhyggelige drab - der kort efter skulle blive et dobbeltdrab. Endnu en person er nemlig stukket ned.

"Der kommer en dame, der forklarer, at ham den anden ligger derovre. Jeg tager min bil med derover for min egen sikkerhed. Jeg stiller min bil, så jeg kan hoppe ind i den hurtigt. Kvinden holder vagt - hvis nu knivmanden skulle komme. Der sidder en tysker med offeret i aflåst sideleje. Han var ved bevidsthed, men jeg kunne ikke tale med ham. Han har stikmærker under højre skulderblad fire-fem stykker. Stikmærker op ad venstre arm. Stiksår i hjerteregionen. Jeg giver ham væske som erstatning for blodtab. Herefter kommer damen tilbage og fortæller, at jeg kunne tage det roligt, nu har politiet omringet ham," forklarede paramedicineren i retten ifølge avisen.

Knivofferet kommer i en ambulance og bliver behandlet til helikopteren kommer. Men senere mistede også han livet.

Publiceret 19 June 2018 11:01

SENESTE TV