Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

14-årige Therese har været forsvundet siden 1. juni

Politiet har brug for offentlighedens hjælp for at finde frem til forsvundne Therese Jakobsen

14-årige Therese Jakobsen forlod 1. juni i år Sdr. Bork Efterskole i Vestjylland. Personer tæt på Therese har enkelte gange været i kontakt med hende siden uden dog at vide, hvor hun opholder sig.

"Vi har søgt efter hende på flere adresser og udtømt vores muligeheder for at finde hende, så nu vil vi gerne have hjælp fra offentligheden," siger politikommissær Lilian Jensen fra Midt og Vestjyllands Politi.

Therese kommer fra Odder, så politiet tror, der er stor sandsynlighed for, at hun befinder sig i Østjylland, hvor hun har sine venner og familie.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der ikke noget, der tyder på, at Therese har været udsat for en forbrydelse, men man ønsker hende hjem. Politiet vil derfor gerne høre enten fra Therese selv eller fra personer, der ved hvor hun opholder sig.

Du kan kontakte politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger om, hvor Therese opholder sig.

Publiceret 22 June 2018 11:17

SENESTE TV