Mor, far og 9-årig i uhyggelig ulykke: Mor og søn indlagt med svære forbrændinger

Fredag aften blev en mor, far og 9-årig søn forbrændt. Mor og sønnen er indlagt med alvorlige forbrændinger.

Af
Daniel Sennek

Familien fra Varde var udsat for den dramatiske ulykke, da moderen ville fylde familiens ethanolovn. Her stod der en kraftig stikflamme ud af, hvilket betød, at moderen, hendes mand og den niårige søn blev forbrændt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

"Hun bliver udsat for andengradsforbrænding i svær grad og sønnen i mindre grad," siger vagtchef Ole Aamann til TV SYD.

Faderen slap for svære skader, men både moderen og sønnen er indlagt på Odense Universitetshospital.

Publiceret 23 June 2018 09:41

SENESTE TV