Forvirret spøgelsesbilist skabte skræk på motorvej: Kørte rundt i 12-14 timer

Natten til mandag blev en lang række bilister skræmt fra vid og sans, da en spøgelsesbilist huserede på Sønderjyske Motorvej

Af
Daniel Sennek

Spøgelsesbilisten kørte i nordgående retning i det sydgående spor på motorvejen, og ved midnatstid advarede Syd- og Sønderjyllands Politi mod spøgelsesbilisten på Twitter.

Heldigvis blev bilisten bragt til standsning inden en ulykke. Det fortæller vagtchefen til TV 2.

Spøgelsesbilsiten viste sig at være en tysk statsborger, der om søndagen startede sin køretur i Nordjylland, hvor han bor i et sommerhus.

"Han har mistet orienteringen og var konfus, da vi traf ham. Han vidste ikke, hvor han var. Manden kørte rundt i 12-14 timer uden mad og drikke, før vi fik stoppet ham," fortæller vagtchefen til TV 2.

Den tyske mand var dog hverken fuld eller påvirket under sin kørsel. Det er i hvert fald, hvad politiet lige nu ved. Han tager dog noget medicin, men fik det efterfølgende markant bedre, da han på sygehuset havde fået noget at spise og drikke.

Politiet søger nu vidner, der måtte undvige eller så spøgelsesbilisten på motorvejen.

Publiceret 25 June 2018 07:08

SENESTE TV