Mand død på strand: Børnene troede, han snorklede - så gik sandheden op for dem

En mand afgik onsdag eftermiddag ved døden, da han druknede ved Nykøbing Sjælland

Af
Daniel Sennek

Den 79-årige mand fra Gentofte blev ved 16-tiden opdaget af vidner, der så en mand ligge 50 meter fra vandkanten, og de fik hurtigt tilkaldt ambulancefolk, der uden held forsøgte at yde førstehjælp.

Vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, bekræfter over for Ekstra Bladet, at familien er underrettet.

"Han blev fundet på stranden, hvorefter ambulancefolk begynder at give ham førstehjælp, men det nyttede ikke," tilføjer vagtchefen til avisen.

40-årige Martin Iversen var med familien på stranden, da han opdagede den nu afdøde i vandet.

"Vi ligger fire mænd med vores børn på stranden, og der får jeg pludselig øje på ryggen af en mand ude i vandet. I første omgang tror jeg, at han måske snorkler, men da vi ser, at det ikke er tilfældet, skynder vi os at ringe efter en ambulance og få børnene væk," siger han til Ekstra Bladet og fortsætter.

"Vi får hurtigt manden op af vandet og begynder at give ham førstehjælp, men det lykkes os ikke at redde ham."

Publiceret 12 July 2018 12:15

SENESTE TV