Videoovervågning afslører skidende kvinde: Lagde lort på gulvet i Netto

Når en kvinde skal, så skal hun tilsyneladende. I hvert fald sked en kvinde på gulvet i en Netto-butik i Valby i København

Af
Daniel Sennek

Kvinden trak bukserne ned, sked uden at tørre sig og forsvandt i en fart - uden at blive opdaget. Eller det troede hun i hvert fald. For Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af videoovervågning fra butikken, der viser den groteske opførsel.

"Det er selvfølgeligt rystende og noget, vi tager skarpt afstand fra. Når det skulle ske, er det bedre, at det sker i det eksterne flaskerum end i butikken. Når man har tre millioner kunder om ugen, sker der af og til lidt af hvert. Det er heldigvis uhyre sjældent, at det er sket. Så vidt jeg husker, er det sket en enkelt eller to gange tidligere i mine mange år i Netto," siger Nettos regionschef for cirka 100 butikker, Kenneth Luxhøi.

Kontinensforeningens formand, Susanne Maigaard Axelsen, kommer dog kvinden til undsætning. Ifølge Axelsen lider 150.000 danskere nemlig af afføringsinkontinens.

"Selvfølgelig kan man blive forarget over, at kvinden har lavet afføring et upassende sted, men man skal huske på, at der er tale om en patient i nød. Det er i forvejen socialt invaliderende, hvis man er inkontinent for afføring. Afføringsinkontinente er meget flove og psykisk berørte af deres lidelse," siger Axelsen, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital på afdelingen for Kvindesygdomme, til Ekstra Bladet.

Publiceret 13 July 2018 09:05

SENESTE TV