Fanget i flammehav: Reddet ud af tilfældig forbipasserende

En tilfældig mand gik forbi et hus, da han opdagede flammerne. Omgående fik han husets beboere ud

Af
Daniel Sennek

Beboerne i et stråtækt hus på Sarumsgårdsvej i Marslev på Fyn kan takke en tilfædig mand for at være i live. Manden opdagede nemlig branden, der startede tirsdag morgen, kort før klokken 6. Efterfølgende reddede manden beboerne ud af huset.

Det skriver fyens.dk.

Ifølge vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi er huset nedbrændt. Ifølge Localeyes.dk havde brandvæsnet svært ved at få tilstrækkeligt vand og måtte have tre tankvogne i aktion.

Kenny Christensen, der er indsatsleder hos Beredskab Fyn, bekræfter branden.

"Vi blev kaldt til brand i en villa med stråtag, og da vi kommer frem, brænder det kraftigt. Vi er i gang med efterslukningen, og vi har nogle timer foran os," siger Kenny Christensen, der kalder det for en kraftig brandskade, til fyens.dk.

Se flere fotos og video på localeyes.dk.

Publiceret 17 July 2018 09:30

SENESTE TV