Flygtede fra Retten i taxa: Sigtet for drabsforsøg

Politiet efterlyser 19-årige Usmaan Jarved

Københavns Vestegns Politi modtog tirsdag formiddag klokken 10:04 en anmeldelse fra Kriminalforsorgen om, at den 19-årige Usmaan Jarved var stukket af fra et retsmøde.

Flugten skete i forbindelse med en fristforlængelse i en sag om drabsforsøg fra den 22. maj på Vejlebrovej i Ishøj. Her blev der skudt mod en grå Mercedes, hvorfra der blev skudt tilbage mod pistolmændene. Den 19-årige blev anholdt umiddelbart efter skyderiet. Yderligere tre personer sidder fængslet i sagen, skriver eb.dk.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at han angiveligt flygtede fra retten i en taxa.

"Taxachaufføren samler ham tilfældigt op og er ikke en del af flugten," siger politikommissær Søren Pugaard.

Publiceret 17 July 2018 14:11

SENESTE TV