Lille pige fundet livløs på bunden af badesø: Så startede en kamp på liv eller død

En pige på blot seks år blev fundet på vunden af en badesø i Albertslund vest for København i sidste uge.

Af
Daniel Sennek

Det var en anden badegæst, der opdagede den lille pige - og efterfølgende hjalp med at redde pigen op af vandet. Her startede en kamp på liv eller død, hvor pigen blev forsøgt genoplivet. Det lykkedes livreddere at få gang i hendes hjerte. Derefter blev hun kørt med ambulance til Rigshospitalets traumecenter, hvor hun kom til bevidsthed, fortalte Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Det vides endnu ikke om den seksårige pige klarer sig uden varige mén. Den fordærdelige ulykke er blot en af mande, hvor børn er kommet galt af sted i vandet eller har været tæt på. Derfor opfordrer Trygfonden alle voksne til at være særligt opmærksomme på deres børn, når de er på stranden eller et andet sted for at bade, skriver Ritzau.

"Når der er fyldt på badestederne, kan vi se, at man lynhurtigt mister overblikket, og så kan børnene pludselig blive væk," siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i Trygfonden, til Ritzau.

Som voksen må man ikke forvente, at livredderne derfor holder øje med ens børn. Der er mange at holde styr på, og derfor er det også forældrenes opgave at passe på børnene.

Ud over den frygtelige ulykke i badesøen i Albertslund, så måtte livredderne også træde til ved både Sandvig Strand og Ishøj Strand.

Ved Sandvig Strand på Bornholm overraskede et revlehul to piger, og ved Ishøj Strand fik livredderne øje på en femårig pige, der ikke kunne bunde - eller svømme.

Publiceret 17 July 2018 07:23

SENESTE TV