Livsfarlig "leg" blandt unge badegæster: "Hvem kan springe i vandet - tættest på færgen!"

Det er en særdeles livsfarlig trend, når unge badegæster springer i vandet tæt på en færge. Det kan ende helt galt, fortæller overfartslederen.

Af
Daniel Sennek

Den livsfarlige "leg" har spredt sig blandt de unge badegæster i Hvalpsund Havn i Nordjylland. De unge konkurrerer om, hvem der tør springe i vandet tættest på færgen Mary, der sejler mellem Hvalpsund og Sundøre.

Men det er direkte livsfarligt at gøre, forklarer overfartsleder Flemming Thomasen til Nordjyske.

"De kan komme ned i skruen eller komme i klemme ved kajen. Færgen laver jo en masse understrøm. Kommer man i klemme i skruen, overlever man ikke," siger han til Nordjyske.

Fænomenet er ikke nyt, men overfartslederen fortæller, at det virker til, at de unge er blevet "mere vovede". Flere af dem springer i vandet blot fire-fem meter fra færgen.

Publiceret 17 July 2018 00:00

SENESTE TV