Ejer af aggressiv hund fængslet: Trænede den til kamphund

Skæbnen endnu uvist for hund, der slap løs i aftes

Skæbnen er endnu ikke afgjort for den hund, der onsdag aften var løs i Glud-området nær Horsens efter at være stukket af under transporten fra én kennel til en anden. Hunden, som politiet betegnede som farlig og aggressiv, blev indfanget og bragt til en dyrlæge, og her er den stadig.

Det oplyser vagtchef Jesper Thranum fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad torsdag morgen.

Hunden er af racen tibetansk mastiff, som ifølge politiet ikke er ulovlig i Danmark.

Hunden har tidligere boet hos sin oprindelige ejer i Aarhus-området.

"Men ejeren kan ikke længere tage sig af den, fordi han sidder varetægtsfængslet. Han har simpelthen trænet den til at være så aggressiv, så han kunne bruge den som beskyttelses- og vagthund, og det er derfor, vi valgte at advare mod hunden," siger vagtchef Jeppe Thranum til Horsens Folkeblad.

Publiceret 19 July 2018 12:24

SENESTE TV